Udviklingsprojekt

Udviklingsprojekt 

Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. Målet med

opgaven er, I som studerende kan:

 

1. Undring / problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. 

- Vi vil have fokus på følgende undrings spørgsmål.

- Hvordan arbejder SFO'en med at udvikle på børnenes naturvidenskabelige kompetencer? 

- Hvordan inddrager de udemiljøet i det pædagogiske arbejde? 

- Hvordan inddrager skolen natur og udeliv i praksis?

 

2.a Viden -  beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introduceret til på bibliotekskurset.

-  kan natur og udeliv give børn i praksis? 

- Børn kan spejle sig og få indlevelse i naturen, hvilket kan udvikle børnene på individuel plan, samt give børnene de naturfaglige kompetencer, der er med til at give dem en bedre naturforståelse og give dem en bæredygtig holdning til naturen i vores demokratiske samfund.

- Folkeskoleloven, naturen. §1 Folkeskolens formål. 

- Natur og udeliv i SFO.

- Naturdannelsen.

- Sfo børn på tur, 3 opmærksomheds faser. 

- www.skoven-i-skolen.dk/udeskole-teori

Fakta_om_b_rns_anvendelse_af_naturen_til_web.pdf (centerforboernognatur.dk) 

2. b Vidensindsamling – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

- Vi vil via iagttagelser (kvantativ metode) under forløbet, lægge mærke til hvordan børnene udvikler deres empiri. Dette gøres også via interview med børnene. 

- Interview med pædagogerne, dette gøres for at se hvilke tegn på empiri de har lagt mærke til. Og da de kender børnene bedst, er der måske nogle ting de vil observere bedre end os. 

- Via perifer og legitim deltagelse ved børnene, kan man følge deres engagement. 

Vi tager udgangspunkt i natur dannelsens 5 punkter, for at se hvor henne i de forskellige punkter, der er udvikling. 

Læs Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2016) Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dalfolo, Frederikshavn. Overvej at anvende den didaktiske aktionslæringsmodel til at strukturere jeres udviklingsprojekt.

Dyrhold opgave E

 Opgave E - Perspektivering 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Sebastian: Kråsens funktion og vigtigheden af fuglesand, for kyllingernes fordøjelse. 

Marcin: Jeg lærte at høns ikke har en brunstcyklus som så mange andre dyr, hvilket betyder at de kan producere befrugtede æg hele tiden. 

Jon: Hvor stort et hierarki høns lever i, samt hvor meget høns kommunikere med omverden og fortæller. Fik også sat mig meget mere ind i, hvor meget i den bæredygtige verden høns bidrager med.

Chris: Jeg har aldrig før prøvet at udruge før, jeg var meget overrasket over hvor simpelt det faktisk er. Jeg har også lært hvordan man passer små kyllinger, hvilket jeg heller aldrig har prøvet før. jeg har ligeledes lært at der er et stort og ganske stærkt hierarki blandt høns.  

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

• Forskellen mellem kyllingernes bur/levested kontra den industrielle fødevareproduktion. 

• Det etiske spørgsmål om liv og død. Kan man slå et "kæledyr" ihjel for mad?

• Pasningen af kyllingerne, er det etisk korrekt at springe pasningen over en enkelt dag. 

• Håndtering af kyllingerne, hvor forsigtigt skal man være osv.  

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

• Almen dannelse - 

• Natur Dannelse -  

• Bæredygtighed -  Her kunne en mulighed være at tage ud og besøge fx en økologisk hønsegård. Her vil vores borgere kunne se, hvordan kyllingerne/hønsene lever, samt hvordan en dyreproduktion foregår på stort plan. 

• Jord til bord-princippet - Hygiejne med fødevarer fra egen produktion. Vores borgere får set, hvordan livscyklussen er for en høne, fra æg til evt. bord, hvilket kan bidrage til en bedre forståelse af fx de miljømæssige problemstillinger som vores overforbrug, specielt vestens verden, er meget medskabende til. Her taler den tyske dannelsesteoretiker W. Klafki om at det er vigtigt at vi i et demokratisk samfund alle kan tage stilling til de globale miljøproblemer som eksisterer lige nu og her (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 208-209). 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

• At følge udviklingen af kyllingerne fra æg til kylling, har været fascinerende at kunne følge med i, og har også skabt en lyst til selv at få høns senere i livet. 

• Et indblik i de forskellige hønseracer samt den mangfoldighed af forskellige hønseæg. 

Referenceliste: 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.

Dyrehold opgave D

 Opgave D: Dokumentation og formidling. 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Ved at kyllingerne/hønsene er på bostedet, er der konstant en mulighed for at følge kyllingernes udvikling, samt se om der skal ændres i noget. Dette kan være planlagte skemaer for borgere, der skal passe dem, hvis der er problemer med disse kan det gøre opgaven til en træls opgave, og her vil noget af læringen gå tabt pga. frustration osv. Så her er det vigtigt at der er kommet en naturlig flow i tilgangen med dyrene, for at dyrene kan trives optimalt. Her er det pædagogernes opgave at observere, lytte og mærke sig frem til om der skal ændringer til. Så snart kyllingerne er blevet gamle nok og kan lægge æg, er der en rig mulighed for at inkludere dem i madlavningen på bostedet. 

I vores dyrehold har vi brugt en blanding af de vidensformer, der findes ex. katalog, analog og phronesis viden, dette for bedre at kunne understøtte borgernes langtidshukommelse. 

Borgeren får den katalog viden gennem de fortællinger, vi som pædagoger kan give. Det er her vigtig at man som pædagog har en viden omkring emnet er breder end den gruppe af borgere man har med, da den understøttende undervisning ellers falder til jorden, og borgerne vil miste interessen for det naturfaglige.

I deltagelsen og mikroforsker metoden vil borgerne få den analogiske viden gennem deres egne erfaringer og iagttagelser. Borgeren vil også her kunne sammenligne med tidligere erfaringer, hvilket igen kan understøtte borgernes erkendelse og hukommelse.

I vores dyrehold vil vi bruge begge de vidensformer som Aristoteles opdelte phronesis i - episteme og techne. Episteme vil vi bruge gennem den videnskabelige viden, både den som borgerne selv har, men samtidig også vores egen. Dette for bedre at kunne stilladsere borgernes læreproces, derfor vil det her være vigtig at vi som pædagoger har en stor og bred viden og vores dyrehold. Techne vil vi bruge ift. samling af hønsehus og hønsegård, samt de teknikker, der bruges til at indfange hønsene og den måde man omgås med dyr(kyllinger/høns) på(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61).     

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Bestemmelses Ark samt vagtskemaer er tiltænkt at alle borgerne kommer ind over de samme opgaver, så de alle har været igennem det samme under forløbet. 

Iagttagelsesskema vil også være en mulighed, hvis man ser fejl og mangler hos kyllingerne, er dette godt at kunne benytte sig af, for at sikre at forløbet går den rigtige vej. 

For at støtte borgerne i læringsprocessen vil vi gøre brug af anatomiske modeller af hønsene.  

Referenceliste:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.

Dyreholds aktivitet

Aktiviteter med kyllingehold

Den aktivitet jeg udføre med kyllingerne bliver udført sammen med mine børn, og har indtil nu bestået af at bygge en kyllingegård, samt den daglige pasning af kyllingerne, det vil sige mine sønner er med til at give dem friskt vand, mad samt at skifte strøelse hos dem, det giver dem en indsigt i hvor skrøbelig kyllingerne er og hvor stort et ansvar de har fået. Dette ansvar tager de meget alvorligt og de har udført deres opgaver så tit at Minne sønner nu har bemærket at når kyllingerne pipper meget er det fordi de mangler mad og vand.

Her ses min ældste søn give kyllingerne nyt mad  

Dyrehold - Kyllinger

Kylling dagbog

Torsdag d. 20/7 klækkede de første killinger, det var yders interessant selvom det var en langvarig proces, fra de fik hul i skallen og til de var helt ude tog dem næsten en dag, så de var først helt ude af deres skal d. 21/7 de sidste kyllinger var ude af deres æg 2 til 4 dage efter.  Da kyllingerne var helt ude flyttede jeg dem fra rugemaskinen og over under varmelampen som jeg hade monteret over nogle pallerammer, ude i min garage. De kommende dage var jeg ude ved kyllingerne hver dag for at give dem frisk vand og mad. 

Fredag d. 28/7 I dag var første gang jeg tog kyllingerne ud på græs, som man kan se på billedet havde de fået selskab af to ænder. Kyllingerne var ude det meste af dagen under jævnligt opsyn. 

Tirsdag d.1/8 Jeg er ude ved kyllingerne dagligt og tilser dem, de får frisk vand og mad to gange om dagen nu, og jeg er begyndt at skifte strøelse ved dem to til tre gange i ugen.  Mig og mine sønner er gået i gang med at bygge et uden døres bur til dem da de vokser hurtigt og der derfor snart ikke er plads til dem i de pallerammer jeg har dem i nu. 

Tirsdag d. 15/8 det uden dørs bur står nu færdigt og jeg har sammen med mine børn flyttet alle kyllinger samt ællinger over i deres nye indhegning. Varmelampen er også monteret, så de har varme på om natten og på de kolde regnfulde dage. Ellers er kyllingerne nu så store at de klare sig fint uden varmelampen i de solrige dagtimer.

    

Lørdag d. 19/8 i dag har jeg monteret et stykke presenning over min udendørs killingegård dette har jeg gjort fordi der er varsling om skybrud, og jeg vil derfor sikre mig at der ikke kommer vand ind til dem, dette burde der ikke at kunne, men da huset er bygget på en sådan måde at der er udluftning i kan der trænge vand ind der, så derfor sikre jeg mig yderligere. 

Søndag d 20/8 kyllingerne klarede skybruddet super fint der er ikke kommet andet vand ind end det der kommer fra deres vand skål, som de bliver ved med at vælte når denne er ved at være tom, de får vand i en plastskål fordi de går sammen med to ællinger som skal have mulighed for at få hovedet under vand. 

   

 

Opgave C -  Pædagogisk aktiviteter. 

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. 

Gennem oprettelsen af vores dyrehold, har vi valgt at inddrage borgerne under hele processen. Anskaffelsen af æg, oprettelse af buret, udrugning af æggene, samt den daglige pasning af dyrene. Vi har valgt høns til vores dyrehold, da vores borgere gennem dette kan få en ansvarsfølelse, samt det vil medvirke til styrkelse af det sociale sammenhold. 

Vi har valgt at sætte vores didaktiske forløb op, ud fra natur dannelsens 5 grundelementer. 

Det materielle - forståelsen for at kyllingerne har en række krav, for at få de optimale forhold for overlevelse under forløbet. Her tiltænkes der introduktion til vand, foder, tørt underlag samt en tændt varmelampe for at de kan holde varmen. Vigtigheden af gentagne daglige tjek, for at se om dyrene trives under forholdene. 

Erfaringsbaseret - Dette er vores “hands on” mål for borgerne, det er tiltænkt at de selv skal sørge for at holde styr på buret, håndtere dyrene og indsamling af æg. Dette er med til at forstærke deres sanseintegration, der er medhjælpende til en forståelse for håndtering af skrøbelige ting. Introduktion til hygiejne når man har fødevarer fra eget dyrehold. 

”Børnene må gerne være med til at lave mad med æg eller fjerkræ, så længe i sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg”.  ”Børnene må gerne være med til at lave mad med æg eller fjerkræ, så længe i søger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg” (Fødevarestyrelsen, 2023). 

Information til skoler, daginstitutioner og naturvejledere - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

Kognitive - Kendskab til andre racer af høns, dette sker inden selve oprettelsen af dyreholdet, her er borgerne med til at udvælge hvilke racer de finder interessante. 

Følelsesmæssige - som mennesker har vi alle brug for at blive accepteret og spejle os i andre, men udsatte borgere kan have svære ved at spejle sig i andre. Her vil naturen kunne hjælpe, da den hverken afviser eller svarer igen, vores borgere vil derfor kunne spejle sig i naturen uden at skulle bekymre sig om at blive afvist, vi vil bl.a. bruge hønseholdet til dette. Vores borger vil gennem de opgave der er med hønsene, få et følelsesmæssige arrangement til hønsene og evt. derigennem  bl.a. skabe et fællesskab med andre ligesindet borgere, hvilket der i nogle henseende kan åbenbare for nye erkendelser, hvilket igen kan åbne døre for nye handlemuligheder (Thomas Edlev, 2021, s. 272). Hvis borgerne fx ikke er vant til at omgås med dyr, kan dette ændre ved borgernes gamle erkendelser.

Filosofiske - Vi vil grundlæggende  have fokus på biocentrisme. altså at alle levende ting har en værdi, og at vi skal respektere denne, dette får borgeren indblik i ved at skulle passe og tà ansvar for kyllingerne, her bliver de nødt til at komme væk fra den mere antropocentriske tanke gang med at mennesket er i centrum, og sætte deres egne behov lidt til siden til fordel for de små kyllinger. Under forløbet er der en mulighed for borgerne at kunne sætte viden fra eget dyrehold op mod den kommercielle ægproduktion. 

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 8).

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter.   

Bliver præsenteret i blogindlægget om kyllingernes udvikling. 

12. Beskriv pædagogens rolle - I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogens rolle i dyreholdet er at have det overordnede overblik, at der bliver varetaget de forlagte opgaver, som borgerne har fået tildelt, men også for det praktiske. Her er der tale om indkøb af byggematerialer til boet, køb af foder, udstyr og de praktiske ting. 

Det er pædagogen der skal skabe rammerne og have det øverste ansvar, hvor det er meningen at borgerne skal overtage den daglige drift, men pædagogen der tjekker efter. Dette er for at sikre at dyrene trives, og at borgerne lærer at tage ansvar. Når man implementerer et dyrehold til et bosted, kommer der mange spørgsmål fra borgerne. Dette kan variere fra etiske spørgsmål, trivsel eller noget helt tredje. Et af de største spørgsmål vi forventer der kommer ind er “skal vi spise hønsene?" Umiddelbart er dette meningen, men her er der mulighed for at inddrage nogle af natur dannelsens 5 elementer, f.eks. det følelsesmæssige, filosofiske og det kognitive. 

Det følelsesmæssige kan være tilknytningen til dyrene fra borgernes side. Det filosofiske natursyn er det et kæledyr eller et produktionsdyr, der er tilegnet som fødevarer. 

Det kognitive holdningsbaseret, hvor der nok vil komme flere forskellige holdninger/spørgsmål fra borgerne. Dette vil åbne op for kollektive diskussioner omkring dyrene bl.a. de forskellige holdninger, vores borgere har om hønsene fx. hvad skal hønsene bruges til. 

Når borgerne kommer med forskellige spørgsmål, er det pædagogens rolle at fungere som “google”, og være med til at lede efter viden, samt åbne op for borgernes naturvidenskabelige kompetencer. Vi må som pædagoger også holde øje med de tegne vores borgere kommer med undervejs i processen, for at kunne støtte og vejlede bedst muligt undervejs. 

 

Referenceliste:

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns Naturdannelse - Naturen i barnet - barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/B_rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf

Hasse, C. (2013). Vygotskys sociokulturelle læringsteori. I: Ane Qvortrup, Merete Wiberg (red.), Læringsteori og didaktik (s. 144-169). Kbh.: Hans Reitzel.   

Thomas Edlev, L. (2021). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. (3.udg). Munksgaard.

Fjordskolen aktiviteter

Vi har valgt at laves vores aktiviteter med æg! 

Vores hold navn er "De hårde skaller" 

 

Ægge aktiviteter: Frosset æg Det skal bruges - Æg, trangia og fryser. Sådan gør man - Forsøg med æg, hvor børnene skal prøve at lave spejlæg ud af et frossent æg. Her skal de starte med at pille ægget, hvorefter man kan have en samtale omkring hviderne samt blommerne, hvordan de ser ud, frosne osv. Børnene skærer ægget ud i små skiver, og steger dem på trangia, så de får små spejlæg. 

Æg under hjemmelavet centrifugering, Det skal bruges - Et æg, strømpebukser, trangia og vand. Sådan gør man - Børnene starter med at tage tape på ægget, tapen skal vende udad så det stadig klistre. Herefter skal du binde en knude på strømpebukserne, placere ægget ca. i midten, og så binde en knude igen, så ægget ikke kan falde ud. Man tager fat i hver ende af strømpebukserne og begynder at snurre det rundt, når det bliver stramt begynder man at strække armene ud, så det selv begynder at snurre rundt. Her sker centrifugeringen. Dette gentages flere gange i 2-3 min. Ægget skal derefter koges, og her kan man se at æggehviderne og blommen er blevet til en ensartet masse.

Sølv æg. Det skal bruges - Et æg, et glas, vand, tændstikker, tang og et stearinlys. Sådan gør man - Hæld vandet i glasset. Tænd stearinlyset. Grib fat i ægget med tangen og placer det over flammen. Evt gør det ved den ene side kun, så man kan se forskellen. Når det er blevet sort, skal det lægges ned i glasset med vand. Nu kan man se, at den sodet side bliver sølvfarvet, og den hvide forbliver normal. Når man holder ægget over flammen, bliver der dannet carbon (kulstof), der er vandafvisende og derfor får man farven. 

Få et æg til at hoppe: Det skal bruges - Et æg, et glas eddike. Sådan går man - Put ægget ned i glasset med eddike. Det skal være helt dækket. Du vil se, at der dannes bobler i glasset. Det er fordi eddiken opløser kalken fra æggeskallen. Efter et til to døgn er æggeskallen helt forsvundet fra ægget. Du kan nu prøve at lade ægget falde fra din hånd og ned på et bord. Start med at lade ægget falde fra 10 cm højde. senere kan man prøve med at øge højden. Her vil man opdage, at ægget ikke går i stykker, men i stedet kan hoppe som en lille bold. Derfor virker det - Lige under skallen sidder der en tynd hinde. Det er den, der ind imellem kan drille, hvis du piller et hårdkogt æg. Hinden beskytter ægget og bliver ikke opløst af eddiken. Derfor går ægget ikke i stykker, når man lader det falde ned på bordet. 

Hvor meget kan et æg holde til? Det skal bruges - 4 æg, 8 plastik låg fra vandflasker, 10 mælkekartoner med forskellig vægt i. Man placerer æggene i et plastik låg, og ligger et låg på toppen, så der er et låg i bunden og på toppen. Nu skal børnene prøve sig kræfter med at prøve at se hvor mange bøger de tør at placere ovenpå, for at se hvor meget vægt æggene kan holde til. Til sidst skal de regne ud hvor meget æggene kunne holde til, ved at lægge vægten sammen. 

De 2 øverste aktiviteter med frosset æg samt hjemmelavet centrifugering hører sammen under den første aktivitet. Disse to kalder vi for "Leg med maden" 

De 3 nederste er aktivitet for sig, der går ud på forskellige eksperimenter med æg. Disse 3 kalder vi for "ægsperimenter"