Dyrehold opgave D

 Opgave D: Dokumentation og formidling. 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Ved at kyllingerne/hønsene er på bostedet, er der konstant en mulighed for at følge kyllingernes udvikling, samt se om der skal ændres i noget. Dette kan være planlagte skemaer for borgere, der skal passe dem, hvis der er problemer med disse kan det gøre opgaven til en træls opgave, og her vil noget af læringen gå tabt pga. frustration osv. Så her er det vigtigt at der er kommet en naturlig flow i tilgangen med dyrene, for at dyrene kan trives optimalt. Her er det pædagogernes opgave at observere, lytte og mærke sig frem til om der skal ændringer til. Så snart kyllingerne er blevet gamle nok og kan lægge æg, er der en rig mulighed for at inkludere dem i madlavningen på bostedet. 

I vores dyrehold har vi brugt en blanding af de vidensformer, der findes ex. katalog, analog og phronesis viden, dette for bedre at kunne understøtte borgernes langtidshukommelse. 

Borgeren får den katalog viden gennem de fortællinger, vi som pædagoger kan give. Det er her vigtig at man som pædagog har en viden omkring emnet er breder end den gruppe af borgere man har med, da den understøttende undervisning ellers falder til jorden, og borgerne vil miste interessen for det naturfaglige.

I deltagelsen og mikroforsker metoden vil borgerne få den analogiske viden gennem deres egne erfaringer og iagttagelser. Borgeren vil også her kunne sammenligne med tidligere erfaringer, hvilket igen kan understøtte borgernes erkendelse og hukommelse.

I vores dyrehold vil vi bruge begge de vidensformer som Aristoteles opdelte phronesis i - episteme og techne. Episteme vil vi bruge gennem den videnskabelige viden, både den som borgerne selv har, men samtidig også vores egen. Dette for bedre at kunne stilladsere borgernes læreproces, derfor vil det her være vigtig at vi som pædagoger har en stor og bred viden og vores dyrehold. Techne vil vi bruge ift. samling af hønsehus og hønsegård, samt de teknikker, der bruges til at indfange hønsene og den måde man omgås med dyr(kyllinger/høns) på(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61).     

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Bestemmelses Ark samt vagtskemaer er tiltænkt at alle borgerne kommer ind over de samme opgaver, så de alle har været igennem det samme under forløbet. 

Iagttagelsesskema vil også være en mulighed, hvis man ser fejl og mangler hos kyllingerne, er dette godt at kunne benytte sig af, for at sikre at forløbet går den rigtige vej. 

For at støtte borgerne i læringsprocessen vil vi gøre brug af anatomiske modeller af hønsene.  

Referenceliste:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.