Opgave C -  Pædagogisk aktiviteter. 

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. 

Gennem oprettelsen af vores dyrehold, har vi valgt at inddrage borgerne under hele processen. Anskaffelsen af æg, oprettelse af buret, udrugning af æggene, samt den daglige pasning af dyrene. Vi har valgt høns til vores dyrehold, da vores borgere gennem dette kan få en ansvarsfølelse, samt det vil medvirke til styrkelse af det sociale sammenhold. 

Vi har valgt at sætte vores didaktiske forløb op, ud fra natur dannelsens 5 grundelementer. 

Det materielle - forståelsen for at kyllingerne har en række krav, for at få de optimale forhold for overlevelse under forløbet. Her tiltænkes der introduktion til vand, foder, tørt underlag samt en tændt varmelampe for at de kan holde varmen. Vigtigheden af gentagne daglige tjek, for at se om dyrene trives under forholdene. 

Erfaringsbaseret - Dette er vores “hands on” mål for borgerne, det er tiltænkt at de selv skal sørge for at holde styr på buret, håndtere dyrene og indsamling af æg. Dette er med til at forstærke deres sanseintegration, der er medhjælpende til en forståelse for håndtering af skrøbelige ting. Introduktion til hygiejne når man har fødevarer fra eget dyrehold. 

”Børnene må gerne være med til at lave mad med æg eller fjerkræ, så længe i sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg”.  ”Børnene må gerne være med til at lave mad med æg eller fjerkræ, så længe i søger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg” (Fødevarestyrelsen, 2023). 

Information til skoler, daginstitutioner og naturvejledere - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

Kognitive - Kendskab til andre racer af høns, dette sker inden selve oprettelsen af dyreholdet, her er borgerne med til at udvælge hvilke racer de finder interessante. 

Følelsesmæssige - som mennesker har vi alle brug for at blive accepteret og spejle os i andre, men udsatte borgere kan have svære ved at spejle sig i andre. Her vil naturen kunne hjælpe, da den hverken afviser eller svarer igen, vores borgere vil derfor kunne spejle sig i naturen uden at skulle bekymre sig om at blive afvist, vi vil bl.a. bruge hønseholdet til dette. Vores borger vil gennem de opgave der er med hønsene, få et følelsesmæssige arrangement til hønsene og evt. derigennem  bl.a. skabe et fællesskab med andre ligesindet borgere, hvilket der i nogle henseende kan åbenbare for nye erkendelser, hvilket igen kan åbne døre for nye handlemuligheder (Thomas Edlev, 2021, s. 272). Hvis borgerne fx ikke er vant til at omgås med dyr, kan dette ændre ved borgernes gamle erkendelser.

Filosofiske - Vi vil grundlæggende  have fokus på biocentrisme. altså at alle levende ting har en værdi, og at vi skal respektere denne, dette får borgeren indblik i ved at skulle passe og tà ansvar for kyllingerne, her bliver de nødt til at komme væk fra den mere antropocentriske tanke gang med at mennesket er i centrum, og sætte deres egne behov lidt til siden til fordel for de små kyllinger. Under forløbet er der en mulighed for borgerne at kunne sætte viden fra eget dyrehold op mod den kommercielle ægproduktion. 

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 8).

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter.   

Bliver præsenteret i blogindlægget om kyllingernes udvikling. 

12. Beskriv pædagogens rolle - I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogens rolle i dyreholdet er at have det overordnede overblik, at der bliver varetaget de forlagte opgaver, som borgerne har fået tildelt, men også for det praktiske. Her er der tale om indkøb af byggematerialer til boet, køb af foder, udstyr og de praktiske ting. 

Det er pædagogen der skal skabe rammerne og have det øverste ansvar, hvor det er meningen at borgerne skal overtage den daglige drift, men pædagogen der tjekker efter. Dette er for at sikre at dyrene trives, og at borgerne lærer at tage ansvar. Når man implementerer et dyrehold til et bosted, kommer der mange spørgsmål fra borgerne. Dette kan variere fra etiske spørgsmål, trivsel eller noget helt tredje. Et af de største spørgsmål vi forventer der kommer ind er “skal vi spise hønsene?" Umiddelbart er dette meningen, men her er der mulighed for at inddrage nogle af natur dannelsens 5 elementer, f.eks. det følelsesmæssige, filosofiske og det kognitive. 

Det følelsesmæssige kan være tilknytningen til dyrene fra borgernes side. Det filosofiske natursyn er det et kæledyr eller et produktionsdyr, der er tilegnet som fødevarer. 

Det kognitive holdningsbaseret, hvor der nok vil komme flere forskellige holdninger/spørgsmål fra borgerne. Dette vil åbne op for kollektive diskussioner omkring dyrene bl.a. de forskellige holdninger, vores borgere har om hønsene fx. hvad skal hønsene bruges til. 

Når borgerne kommer med forskellige spørgsmål, er det pædagogens rolle at fungere som “google”, og være med til at lede efter viden, samt åbne op for borgernes naturvidenskabelige kompetencer. Vi må som pædagoger også holde øje med de tegne vores borgere kommer med undervejs i processen, for at kunne støtte og vejlede bedst muligt undervejs. 

 

Referenceliste:

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns Naturdannelse - Naturen i barnet - barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/B_rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf

Hasse, C. (2013). Vygotskys sociokulturelle læringsteori. I: Ane Qvortrup, Merete Wiberg (red.), Læringsteori og didaktik (s. 144-169). Kbh.: Hans Reitzel.   

Thomas Edlev, L. (2021). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. (3.udg). Munksgaard.