Dyrehold - Opgave A

Opgave A: Overordnet mål for dyrehold i pædagogisk praksis.

Målgruppe:

SSP området, 13-18 årige tilhørende bosted.

Læringsudbytte for målgruppe i pædagogisk praksis:

Skabe en naturdannelse for vores målgruppe, samt en forståelse for, hvor vores mad kommer fra - Jord til bord, samt 

Dyreholdet:  

Vi har valgt at tage vagtler til vores dyrehold, dette er for at give et indblik i et andet dyr end hund, kat eller fisk som de fleste ungei dag forbinde med et husdyr (Didriksen, 2008, s. 29). Gennem dyreholdet med vagtler vil vi bl.a. skabe en naturdannelse for de unge gennem naturdannelsens fem elementer:

• Materielle

• Erfaringsbaseret

• Kognitiv

• Følelsesmæssig

• Filosofisk

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 24).

Vagtlen er beslægtet med høns, så hvis nogen af de unge kender til høns, kan vi gennem de unges kognitivt vise parallelle til høns. Og på den måde vise de unge at der findes forskellige racer indenfor hønseracen. Her kan vi sammen med de unge observere og klassificere ligheder, samt forskelligheder, samt inddrage relevant info omkring hønseracer. 

Vagtlen skal være med til at fremme de unges ansvarsfølelse og empati, gennem det ansvar de unge får ved at give vagtlen mad, samt gøre rent i buret og sørge for at dyrene trives, hvilket hører under det følelsesmæssige i naturdannelsens fem elementer. 

Finmotorikken og sanseintegrationen, her bliver der sat fokus på, at man skal være forsigtig med dyrene. Sociale relationer indarbejdes gennem det fælles tredje, her får de unge mulighed for at indgå i socialt samarbejde på kryds og tværs af hinanden, hvilket er medvirkende til at skabe en udvikling både på det mentale og personlige plan (Andersen, 2019, s. 187-188).

Fra jord til bord, få et indblik i, hvor maden kommer fra og hvad der skal til for at dyrene trives. 

Etik, her vil vi især fokusere på dyrenes trivsel, og gennem “learning by doing” tilgangen viser de unge fx. hvordan vagtler er mest tilfredse, når de har det godt (Mad, vand og bo).

Etikken og empati bliver sat i fokus, når det ikke handler om dem selv, men et levende dyr, som de forhåbentlig har fået en ansvarsfølelse for og dermed kan de lære at behovsudsætte ved at tænke på dyrenes behov først.

Placering af dyreholdet:

Da vagtlen er en bund fugl kan den, hvis den bliver forskrækket, flyve lodret op ad, derfor er det vigtig at buret er min 150 cm højt, der må ikke benyttes fast tag, så her vil vi sætte noget stof, eller et net op eller lignende op, der kan forsigtigt stoppe opdriften. 

Dyreholdet placeres på jorden/forhøjet plan, med frirum til alle sidder, vagtlerne vil have et hønsehus, med rugekasse og siddepinde, der vil være lukket så de kan få ro engang imellem, samt der vil være en lille gård med hønsenet rundt om, med udgang fra hønsehuset. På den måde kan alle de unge observer vagtlerne, når de går rundt og prikker efter myre og andre insekter, de elsker at spise.

Bearbejdning af naturfaglige begreber gennem dyreholdet:

Vi vil introducere de unge for vagtler, hvor deres levesteder er i naturen, hvad de spiser og hvordan buret er indrettet, når man holder dem i bur. Herudover vil vi arbejde lidt med det demokratiske dannelsesmæssige argument (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.75).

Herudover vil vi arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer at;

• ·       Observere

• ·       Undersøge

• ·       Drage konklusioner

• ·       Kommunikere,

• ·       Eksperimentere

• ·       Stille spørgsmål

• ·       Klassificere

(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

Demokratisk - dannelsesmæssig argumentet. Her kan det give anledning til flere vigtige samfundsmæssige argumentationer, hvor det her kræver at man har kendskab til naturen og den naturvidenskabelige tænkning. Det lægger op til, at man kan tage stilling til forskellige aspekter omkring klimaet. Blandt andet hvad det kræver for at dyrelivet trives i naturen og om man selv kunne gøre noget hjemme for at gøre dette nemmere for dyrene at trives i den fri danske natur (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.75).

For at gøre det mere håndterbart for de unge vil vi koncentrere os om, hvad det kræver for at vores vagtler ville kunne trives i naturen og om de overhovedet kan det, endvidere vil vi gøre brug af de naturfaglige begreber. Her vil vi kigge på, hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Vi vil hjælpe de unge med at undersøge, hvordan vores vagtler, samt give dem en forståelse for familieslægter inde for fugle verden. 

Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Observere samtaleemner mellem de unge, når de går rundt sammen, samt prøve at lægge mærke til, om de taler sammen om dyrene, de forskelligheder de bl.a. ser ved forskellige hønseracer og om de unge selv begynder at søge informationer ud over deres egen viden. 

Trives vagtlerne, for de unge dækket vagtlernes behov, samt virker de unge interesseret - Er borgerne perifer eller legitim deltagende?

Inddrager de unge hinanden med ny indvundet viden, kan dette være medvirkende til at udvikle på hinandens udviklingszoner. 

Referenceliste:

Andersen, Flemming (2010). Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ. I: Tom Ritchie: Relationer i teori og praksis: perspektiver på pædagogisk tænkning. (s.187-188). Værløse: Billesø & Baltzer

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis - Hans Reitzels Forlag.

Hartmeyer, R. og Præstholm, S. (2021). Børns Naturdannelse: Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur, 24.