Dyrehold - Opgave A

Opgave A: Overordnet mål for dyrehold i pædagogisk praksis.

Målgruppe:

SSP området, 13-18 årige tilhørende bosted.

Læringsudbytte for målgruppe i pædagogisk praksis:

Skabe en naturdannelse for vores målgruppe, samt en forståelse for, hvor vores mad kommer fra - Jord til bord, samt 

Dyreholdet:  

Vi har valgt at tage vagtler til vores dyrehold, dette er for at give et indblik i et andet dyr end hund, kat eller fisk som de fleste ungei dag forbinde med et husdyr (Didriksen, 2008, s. 29). Gennem dyreholdet med vagtler vil vi bl.a. skabe en naturdannelse for de unge gennem naturdannelsens fem elementer:

• Materielle

• Erfaringsbaseret

• Kognitiv

• Følelsesmæssig

• Filosofisk

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 24).

Vagtlen er beslægtet med høns, så hvis nogen af de unge kender til høns, kan vi gennem de unges kognitivt vise parallelle til høns. Og på den måde vise de unge at der findes forskellige racer indenfor hønseracen. Her kan vi sammen med de unge observere og klassificere ligheder, samt forskelligheder, samt inddrage relevant info omkring hønseracer. 

Vagtlen skal være med til at fremme de unges ansvarsfølelse og empati, gennem det ansvar de unge får ved at give vagtlen mad, samt gøre rent i buret og sørge for at dyrene trives, hvilket hører under det følelsesmæssige i naturdannelsens fem elementer. 

Finmotorikken og sanseintegrationen, her bliver der sat fokus på, at man skal være forsigtig med dyrene. Sociale relationer indarbejdes gennem det fælles tredje, her får de unge mulighed for at indgå i socialt samarbejde på kryds og tværs af hinanden, hvilket er medvirkende til at skabe en udvikling både på det mentale og personlige plan (Andersen, 2019, s. 187-188).

Fra jord til bord, få et indblik i, hvor maden kommer fra og hvad der skal til for at dyrene trives. 

Etik, her vil vi især fokusere på dyrenes trivsel, og gennem “learning by doing” tilgangen viser de unge fx. hvordan vagtler er mest tilfredse, når de har det godt (Mad, vand og bo).

Etikken og empati bliver sat i fokus, når det ikke handler om dem selv, men et levende dyr, som de forhåbentlig har fået en ansvarsfølelse for og dermed kan de lære at behovsudsætte ved at tænke på dyrenes behov først.

Placering af dyreholdet:

Da vagtlen er en bund fugl kan den, hvis den bliver forskrækket, flyve lodret op ad, derfor er det vigtig at buret er min 150 cm højt, der må ikke benyttes fast tag, så her vil vi sætte noget stof, eller et net op eller lignende op, der kan forsigtigt stoppe opdriften. 

Dyreholdet placeres på jorden/forhøjet plan, med frirum til alle sidder, vagtlerne vil have et hønsehus, med rugekasse og siddepinde, der vil være lukket så de kan få ro engang imellem, samt der vil være en lille gård med hønsenet rundt om, med udgang fra hønsehuset. På den måde kan alle de unge observer vagtlerne, når de går rundt og prikker efter myre og andre insekter, de elsker at spise.

Bearbejdning af naturfaglige begreber gennem dyreholdet:

Vi vil introducere de unge for vagtler, hvor deres levesteder er i naturen, hvad de spiser og hvordan buret er indrettet, når man holder dem i bur. Herudover vil vi arbejde lidt med det demokratiske dannelsesmæssige argument (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.75).

Herudover vil vi arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer at;

• ·       Observere

• ·       Undersøge

• ·       Drage konklusioner

• ·       Kommunikere,

• ·       Eksperimentere

• ·       Stille spørgsmål

• ·       Klassificere

(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

Demokratisk - dannelsesmæssig argumentet. Her kan det give anledning til flere vigtige samfundsmæssige argumentationer, hvor det her kræver at man har kendskab til naturen og den naturvidenskabelige tænkning. Det lægger op til, at man kan tage stilling til forskellige aspekter omkring klimaet. Blandt andet hvad det kræver for at dyrelivet trives i naturen og om man selv kunne gøre noget hjemme for at gøre dette nemmere for dyrene at trives i den fri danske natur (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.75).

For at gøre det mere håndterbart for de unge vil vi koncentrere os om, hvad det kræver for at vores vagtler ville kunne trives i naturen og om de overhovedet kan det, endvidere vil vi gøre brug af de naturfaglige begreber. Her vil vi kigge på, hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Vi vil hjælpe de unge med at undersøge, hvordan vores vagtler, samt give dem en forståelse for familieslægter inde for fugle verden. 

Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Observere samtaleemner mellem de unge, når de går rundt sammen, samt prøve at lægge mærke til, om de taler sammen om dyrene, de forskelligheder de bl.a. ser ved forskellige hønseracer og om de unge selv begynder at søge informationer ud over deres egen viden. 

Trives vagtlerne, for de unge dækket vagtlernes behov, samt virker de unge interesseret - Er borgerne perifer eller legitim deltagende?

Inddrager de unge hinanden med ny indvundet viden, kan dette være medvirkende til at udvikle på hinandens udviklingszoner. 

Referenceliste:

Andersen, Flemming (2010). Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ. I: Tom Ritchie: Relationer i teori og praksis: perspektiver på pædagogisk tænkning. (s.187-188). Værløse: Billesø & Baltzer

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis - Hans Reitzels Forlag.

Hartmeyer, R. og Præstholm, S. (2021). Børns Naturdannelse: Naturen i barnet – barnet i naturen. Center for Børn og Natur, 24.

Biotop besøg D. 21/6

Vi valgte at tage ud til vores biotop i jagt på de 10 forskellige dyr. Vi valgte at mødes på skolen for at pakke bilen, vi tog insektnet, vandnet, fiskestænger, og udstyr med til at kunne undersøge dyrene. Da vi kom ud til vores biotop, faldt vi over en stålorm som det første! En rigtig flot stålorm, efter et hurtigt kig fik den sin frihed igen.

Vi fandt også 2 haletudser der var i forskellig udviklingsstadie, man kan især se det på den ene da den har udviklet ben.

Fiskene var ikke så meget i stødet, men det lykkeds alligevel at fange 2 flotte rudskaller.

Vildtkameratet fik vi også sat op, dette er også blevet hentet efterfølgende. Der kommer et seperat blogindlæg omhandlede dette.

Vi slutter blogindlægget af med et par billeder af de resterende dyr vi fandt.

Biotop D.15/6

I dag har vi været ude for at finde vores biotop område. Vi ville gerne have et sted hvor der var noget vand, samt skov for at få muligheden for at se udviklingen af biotopen både i vandet og skoven. Efter et besøg ved karpe dam i Åbenrå, valgte vi stedet pga den gode placering, samt muligheden for at arbejde med vandet. Vi fandt også et oplagt sted til at placere et vildtkamera, der peger ud mod stien der løber lige ved siden af vores biotop område. Ved første øjekast fik vi fundet skov padderok, skovmærke og kærsvovlrod. Vi stødte også på 2 sivbukke, her lignede de at de var igang med at parre. Vi benytter os af de 2 træter der står med ca. 7 meters mellemrum, til at kunne afmærke hvor vores biotop er.

Friluftstur!

Vi valgte at tage på vores friluftstur onsdag d. 7/6 til torsdag d. 8/6. Til turen havde vi planlagt at tage fiskestænger med, øl til hyggen og ildt aftensmad der kunne laves over bålet. Turen gik til Sønderballe strand, hvor der ville være mulighed for overnatning i telt. Eller det troede Sebastian ihvertfald. Ved anskomst bliver vi mødt af et skilt hvor der står campering og teltovernatning forbudt. Vi ankom ca. 16.15, det var begrænset hvor meget tid vi havde til at finde et nyt sted. Her beslutter vi os for at overnatte på stranden i stedet for, i vores 4 medbragte telte. Turen gik ikke helt som planlagt, for da vi har fået etableret os et fint bålsted, alt er kommet på plads, bliver vi gjort opmærksom på at det vi havde gang i, faktisk ikke var helt lovligt. Så allerede her kom der en masse refleksioner i spil, skulle vi finde et nyt sted, ville politiet komme, hvor stor er bøden osv. Men vi besluttede os for at i dag, da havde politiet en masse at lave, så vi blev. Aftensmaden bestod af bagekartfoler det blev pakket ind i folie, det samme med nogle hele rødløg. Derefter blev de placeret rundt i kanten af gløderne, hvor de fik godt med varme. De blev vendt 4-5 gange undervejs og fik ca. 1 times tid. Og selvfølgelig skulle vi have en lækker ribeye steak til, den blev tilberedt med en masse flammer fra bålet, hvor den hyggede sig på risten. Resten af aftenen stod på røverhistorier, og bare det at kunne nye naturen er jo fantastisk. Da vi vågnede dagen efter var der tåget, overskyet og lidt træls vejr, så vi besluttede os hurtigt for at få pakket sammen og ryddet op, inden turen gik hjem igen. Imens vi var på standen fandt vi brændenæle, løgkarse og strandarve. Dyrene vi så omkring os måger, skarv, fiskehejre, tobis, heste og et lille rævebesøg lige inden mørket. Fiskene udeblev, om det var pga Sebastians hund der konstant var i vandet, kunne det godt tyde lidt på.

Plantehold - Oprettelse af højbede, samt såning af frø

 Vi startede med at tale sammen om, hvilken planter og hvordan de skulle sås. Vi blev enige om Rukula, Porre, Iceberg salat, Spinat, Græskar og ærter. Som eksperiment har vi en blandingsrække med forskellige frø vi ikke er sikker på, hvad er. Vi har også plantet to græskar, men mht. til pladsen er vi i tvivl der er nok. Indenfor i et mini drivhus har vi plantet vandmelon.

Vi startede med at vende/løsne jorden og sorter ukrudt fra, der efter fandt vi ud af, hvordan frøene skulle plantes, da der er forskellige dybder og afstande til både nabo rækkerne og de efterfølgende frø i rækken, ud fra, hvilken sort frø vi har med at gøre.

Først lavede vi dybden, plantede frøet, dækkede rækken med jord, og vandede efterfølgende jorden godt, samt vi satte navneskilte ved hver række. 

Vi er inde i en tørre periode med ingen regn i næste en mdr., derfor er det vigtig der bliver vandet hver dag, det er bedst at vande efter sol er gået ned, men dette er ikke en mulighed, da vi ikke er på studiet i aften timerne.

D. 1/6-23

Første dag fik vi en indtroduktion til natur og udeliv. Dagen startede med disseksion af en ørred, hvorefter vi blev delt ind i grupper til start af dagens aktiviteter. Chris, Jon og Sebastian fik ansvaret for tilberedningen af ørrede, vi valgte 2 forskellige tilberedningsmetoder, røgning og indpakning af ørred i dej, der blev lagt på bålets gløder. Fiskene blev rimmet med salt og sukker, og lagt på køl i 2 timer ca. Herefter blev 2 af dem fyldt med persille og citron, hvor dem der skulle røges blev røget natural. Marcin var på bananklatkage og oste holdet. Her lavede de ost af både kærnemælk og tykmælk, ved hjælp af trangia.